Træfældning

Træfældning er vores absolutte hovedbeskæftigelse, at fælde et træ er nogle gange lettere sagt end gjort.

Placeringen, hældning og kronens form er altid afgørende for, hvilken fældemetode vi vælger at anvende. Simpel træfældning er den mest enkle metode og dermed også den billigste. Metoden kræver dog, der er plads til at lægge træet ned i dets fulde længde uden at beskadige omkringliggende bygninger, beplantning eller belægning. Topkapning er den metode vi anvender, hvis der ikke er plads til at lægge træet ned i dets fulde længde. Ved hjælp af specielle klatreteknikker og udstyr fælder topkapperen træet fra toppen. Bid for bid

Når træet er fældet og ligger ned, er det selvfølgelig dig, der bestemmer, hvor meget du efterfølgende selv ønsker at stå for, og hvor meget vi skal tage os af. Vi tilbyder at opskære stammer og større grene i ønsket længde, hvis du gerne vil beholde træet til brænde. Du skal dog selv kløve stykkerne (Vi udlejer brændeflækker). Oprydning står vi også gerne for. Vi tilbyder at bortskaffe grenaffald eller hele træet, ofte flishugger vi alle grene, og hvis den efterladte stub skal fjernes, tilbyder vi rodfræsning.

Har du en grund som skal ryddes helt eller delvist, er vi også den rette til dette.

Sikkerhed

Jeg er naturligvis fuldt forsikret hos Tryg, og benytter mig kun af sikkerheds godkendt udstyr!